At skulle beskrive en race som Airedale Terrieren er ikke let, når man nu holder så meget af racen - for det hele kommer så nemt til at lyde som ren pral og lutter roser.

MEN:

En Airedale Terrier kan alt og lidt til. Den er vagthund, jagthund, både til lands og til vands (Airedale Terrieren har faktisk svømmehud mellem tæerne), lydighedshund, redningshund, agilityhund, politihund, og alt det, man ellers kan bruge en hund til - men først og fremmest er den en Familiehund - med stort F.

Den indeholder alle de egenskaber, der kendetegner en god ven. Den elsker at være sammen med dig og blander sig gerne i alt hvad du foretager dig. Den er glad for havearbejde og deltager med stor iver i al slags gravearbejde - det kan være opgravning af de nylagte tulipanløg eller større entreprenøropgaver som f.eks. at flytte al havemulden fra den ene ende af haven til den anden. Den er også glad for børn og vil meget gerne lege med dem, måske fordi den selv er et stort legebarn. Den er intelligent, drillesyg, tyvagtig og udstyret med en udpræget humoristisk sans. Hvis man pludselig ikke kan finde sine havehandsker, skruetrækker eller hvad man nu lige har lagt fra sig et kort øjeblik, ja så kan man være evigt forvisset om, at det kære dyr lige har været forbi én og i et brøkdel af et sekund har snuppet det man lige har lagt fra sig - uden at man har bemærket noget som helst.

Man keder sig ikke med en Airedale Terrier i huset.

En Airedale snakker. Med det mener jeg ikke de sædvanlige VOV-VOV lyde, som næsten alle hunde kan sige. Den har en masse lyde som den bruger til at meddele sig med, hvis den har behov for et eller andet, f.eks "Snak med mig - jeg skal ud - min vandskål er tom - jeg er sulten". Det foregår med en masse "OOHH, MOOAAR, UUOOH, AARRH"- lyde. Hvis det er vandskålen eller madskålen, der er tom, kan den godt blive skramlet rundt på gulvet med forpoterne.

Sif og Tiffany - et par dejlige piger.  

I det hele taget bruger en Airedale sine forpoter meget til at undersøge ting med, især hvis den skal finde ud af, hvad det er for en ting, den har fundet. Først bliver der snuset til den med en MEGET lang hals og 4 rystende ben og hvis den ikke lugter farligt, skal man lige finde ud af, om der er liv i tingesten eller ej. Det foregår ved først at skrabe forsigtigt med poten på tingen, derefter lidt hårdere og hvis den ikke reagerer på det, kan den godt tages op i munden og smides rundt med og måske leges med.

Airedalen er en utrolig nysgerrig hund og der er ikke meget, der forbigår dens opmærksomhed. Alt nyt skal undersøges, for det kunne jo være, at det var farligt. En Airedale Terrier er fantastisk modig - ingen tvivl om det. Hvis du af en eller anden besynderlig årsag pludselig møder en bjørn eller en puma på jeres daglige luftetur vil din Airedale beskytte dig til døden. Men skulle der ligge en plastikpose eller en anden ting et sted, hvor der normalt ikke plejer at ligge noget, kommer I ikke videre før det er blevet undersøgt. Når det så er fastslået, at det ikke er farligt, kan det lige få et strint, hvis man er en hanhund.

Der findes to slags Airedaler: Dem, der kan lide vand og dem, der absolut ikke kan fordrage det.

Den første slags moser igennem selv den største vandpyt med største fornøjelse og har man den med ved stranden, kaster den sig i bølgerne med stor fryd.

Den anden slags ( det er som regel tæverne ) stopper op foran den mindste lille pyt vand og stirrer på den med afsky i blikket - derefter hiver hun op i skørterne og enten tager hun et gevaldigt spring hen over den eller også går hun i en STOR bue udenom og er hun af en eller anden årsag nødt til at gå igennem den foregår det helt oppe på det yderste af neglene.

På lydighedsområdet er den suveræn, da den er meget hurtig til at opfatte og lære kommandoer. Især hvis der bliver brugt lidt bestikkelse i form af et par godbidder og positiv indlæring. Med det menes der ingen tvang.

Du kan ikke bruge tvang over for en Airedale - f.eks. ved at tvinge den til at dække. Det kan godt være, at du kan få den til at dække ved at lægge dig ovenpå den og mase den ned, men det eneste du opnår med det er, at hunden går i baglås og den mister sin tillid til dig. Og så kan du godt glemme alt om at træne med din hund mere den dag og desuden skal du bruge en masse tid på at opbygge tillidsforholdet mellem dig og din hund igen.

Sådan er det at træne med en Airedale Terrier og det må man finde sig i. Man skal ikke forvente sig savlende hengivenhed fra den, men hvis du forstår at motivere den rigtigt, er den pragtfuld at arbejde med og fantastisk lærenem.

Dette var en kort beskrivelse af en meget speciel hunderace.