Emil og rotten
At Emil kan andet end at se pæn ud og lege skødehund, beviste han her i december måned.
Jeg var ude i min have for at fodre de vilde fugle og hundene var med mig. Isabella blev hos mig men Emil støvede rundt som han plejede og smuttede til sidst ind i deres store hundegård på 300 m2 , der ligger parallelt med vores have.
Pludselig for han hen til et eller andet og angreb det, hvorefter han trak sig 1 meter tilbage. Så huggede han til igen. Og igen. Og igen.
Jeg løb derhen for at redde det stakkels dyr han tydeligvis ikke kunne lide, for jeg var bange for, at det var et pindsvin eller en fasan han var ved at tage livet af.
Men det var det ikke.
Det var en stor led satan af en rotte, der allerede havde bidt ham kraftigt i
næsen, så det blødte. Det var derfor han brugte taktikken med at hugge til
og trække sig tilbage hele tiden og det udmattede rotten så meget, at han
til sidst kunne slå den ihjel, hvorefter han lagde sig ned og vogtede sit bytte,
for Isabella, der havde stået på sidelinien og fulgt med i det hele, skulle i
hvert fald ikke have den.
Men der er ikke meget spræl i en død rotte så til sidst mistede han interessen
for den og så røg den ud, for det er nu en gang ikke så spændende at have
sådan en liggende.
Anne Rasmussen